Print Print   
Foto: Charlotte Haslund-Christensen

Berat: Politiet var efter mig

Berat blev tævet af det serbiske politi flere gange. Til sidst turde han ikke blive i Kosovo.

- Jeg var 16 år, da jeg flygtede fra Kosovo. Jeg følte mig frygteligt alene, fordi jeg måtte tage af sted uden min familie. Men jeg kunne ikke blive i mit hjemland. Det serbiske politi var efter mig. De tævede mig flere gange. Det var for farligt at blive. Derfor fik min familie og mine venner sendt mig ud af landet. Jeg kom til Danmark den 20. juli 1998.

Berat er i dag 20 år og bor alene i en ungdomsbolig i Gladsaxe. Han flygtede alene til Danmark for tre år siden.

På det tidspunkt havde Kosovo været en politisk krudttønde i ti år. Kosovos serbiske mindretal sad på alle vigtige poster i samfundet. Kosovos albanske befolkningsflertal blev betragtet som andenklassesborgere i deres eget land. Albanerne blev fyret fra jobs på offentlige kontorer, og albansk blev afskaffet som sprog i skolerne. I tusindvis af albanere gik på gaden for at protestere mod den serbiske undertrykkelse. Berat var en af de mange børn og unge, der demonstrerede.

- Det var farligt at demonstrere. Serbernes politispioner fotograferede os. Flere af mine venner blev dræbt af politiet, og min bedste ven Fabian flygtede til Tyskland. En nat kom politiet og slog både mig og mine forældre. De tæskede mig så hårdt, at jeg brækkede et ribben. Jeg blev meget bange. I dag har jeg ofte mareridt. Jeg drømmer, at politiet kommer og tæver mig om natten.

Berats familie besluttede at sende ham ud af landet for at få ham i sikkerhed. Berat ønsker ikke at fortælle enkeltheder om sin flugt. Blot at han med venners hjælp blev hjulpet til Danmark.